En god start på livet

De første 1.000 dage er afgørende i et barns liv. Det er her, vi virkelig kan gøre en forskel, og investere i barnets fremtid. For alle børn har ret til en god fremtid.

Barnets personlighed og muligheder dannes i løbet af de første 3 år. Igennem min tid som børne- og socialminister har jeg mødt rigtig mange udsatte, hjemløse og misbrugere. Fælles for næsten dem alle er, at de havde en rigtig svær start på livet.

Derfor er det en af de vigtigste kampe, vi kan kæmpe. Med målet om, at de første 1.000 dage i alle børns liv skal være fyldt med tryghed og kærlighed.